Kom godt i gang

Fra oprettelse til dit første resultat.

Jobpace er bygget til erfarne, der søger job ved siden af alt det andet. Du behøver ikke sætte en hel aften af. Her er de tre trin, tre korte videoer, og svar på det, folk plejer at spørge om.

Prøv Jobpace gratis Se videoerne →

14 dage gratis · dansk · ingen betalingsoplysninger for at starte

Sådan kommer du i gang

Tre trin, cirka ti minutter.

Du skal ikke gøre det perfekt. Du skal bare have dit første resultat.

1
Opret din konto
Log ind med Google eller Microsoft, eller få et login-link på mail. Du skal ikke bruge betalingsoplysninger for at starte.
2
Udfyld din profil
Upload dit CV, og svar på nogle få spørgsmål om, hvor du bor, hvor langt du vil køre, og hvad du søger. Det er det, alle værktøjerne arbejder ud fra.
3
Få dit første resultat
Har du et jobopslag, du overvejer? Sæt det ind i Jobmatch. Har du ikke et lige nu, så start i Kompas med dine jobtitler og Kortlæg markedet.
Intet af det, du gør i Jobpace, er synligt for andre. Ingen arbejdsgiver får besked.
Tre korte videoer

Se det, før du går i gang.

Dansk lyd. Ingen tilmelding, bare tryk play.

Kom godt i gang
Hvad der sker, når du opretter dig, og hvordan du sætter din profil op.
Dit første resultat
Fra profil til det første, Jobpace giver dig tilbage.
Sådan får du overblik over din jobsøgning
Radar, Stillinger og Netværk: hvad der ligger hvor, og hvad du kigger på først.
Se alle guides →
Spørgsmål vi tit får

Det, folk spørger om.

Hvordan er Jobpaces jobmatch anderledes end den AI, jeg allerede bruger?

Mange enkelte ting kan du også gøre med andre AI-værktøjer. Det gjorde jeg selv, da jeg startede: Jeg lavede min egen GPT, der matchede jobopslag mod mit CV. Men så skulle jeg kopiere svaret ud for at bruge det til mit CV eller min ansøgning, og jeg skulle stadig holde styr på mit netværk, mine processer og en mappe med de CV'er, jeg havde sendt hvortil. Et AI-værktøj dækker én lille del af jobsøgningen.

Jobpace samler det hele ét sted, uden at du skal blive ekspert i AI. Og du kan sagtens stadig bruge din egen AI ved siden af, for eksempel til at udfordre et resultat.

Den vigtigste forskel er, hvad der bliver matchet. De fleste jobmatch kigger bagud: Passer mit CV og min erfaring til jobbet? Så ved du, om du er kvalificeret. Men ikke, om jobbet passer til dine talenter og den måde, du helst arbejder på.

Jobmatch i Jobpace holder jobopslaget op mod dit CV, din LinkedIn-profil og din personlighedsprofil. Så kommer det frem, der står mellem linjerne. Jeg har selv mange gange set et job, der så ud til at passe perfekt til mit CV, indtil profilen viste konflikterne: meget compliance og kontrol, gentagne opgaver, meget alenearbejde og lidt kreativt frirum. Det er de nuancer, en almindelig AI-samtale sjældent får med.

Hvordan hjælper Jobpace mig med at holde overblik over hele min jobsøgning?

Jobpace er dit cockpit for hele jobsøgningen. I stedet for at have den fordelt på ti forskellige steder har du ét samlet overblik.

De job, du søger. Hver stilling har sit eget kort i Stillinger, hvor du ser, hvor langt du er. Du kan gemme det CV og den ansøgning, du sendte, sammen med selve jobopslaget, så du altid ved, hvad du sendte hvortil.

De virksomheder og mennesker, du taler med. En moderne jobsøgning handler også om at være på forkant. I Netværk holder du styr på de virksomheder, du gerne vil arbejde for, og de kontakter, du rækker ud til. Du ser, hvor langt du er med hver enkelt, og kan skrive noter undervejs.

Hvad der skal ske nu. Radar, din forside, viser, hvem der venter på dit svar, og hvem du bør følge op på. Så går ingen tråde koldt, uden at du opdager det.

Jeg har søgt mange job. Hvordan undgår jeg at miste overblikket over, hvad jeg har søgt?

Når man har søgt mange job, er det let at miste tråden. Man kan ende med at søge det samme job to gange eller glemme, hvor langt man er med hvert enkelt.

I Jobpace ligger alle de job, du har søgt, samlet i Stillinger med dato og status: søgt, samtale, tilbud. Du kan gemme det CV og den ansøgning, du sendte, sammen med jobopslaget. Så ved du altid, hvad du har søgt, hvornår, og hvad du sendte.

Hvad betyder det at komme foran i køen?

Når et job først er slået op, får virksomheden typisk rigtig mange ansøgninger, langt flere end for bare få år siden. Så står du i en lang kø.

At komme foran i køen betyder at tage kontakt, før du sender ansøgningen, eller i stedet for. Du finder den ansvarlige leder eller headhunteren og stiller et par gode spørgsmål om jobbet. Først og fremmest finder du ud af, om det overhovedet er det rigtige for dig. Er det det, bliver du husket som den, der var oprigtigt interesseret og havde sat sig ind i virksomheden og jobbet.

Jobpace hjælper dig med at finde de rigtige mennesker og giver dig forslag til, hvad du kan skrive, og hvilke spørgsmål du kan åbne med. Det gør det lettere, også hvis du ikke er vant til at række ud, eller hvis du er mere introvert.

Hvordan fungerer den proaktive del af Jobpace helt konkret?

Den proaktive del er det, vi kalder Netværk. Tanken er enkel: Et job er sværest at få, når det først er slået op. Og mange, der skal ansætte, vil helst undgå den lange, tunge og dyre proces, det er at slå et job op. Derfor gælder det om at være på forkant og bruge sit netværk.

Find de rette virksomheder. Ud fra dine værdier, dine jobtitler og Kortlæg markedet foreslår Jobpace konkrete virksomheder, der passer til dig, og søgestrenge, du kan bruge på LinkedIn til at finde de rette mennesker i dem.

Hold styr på dine kontakter. Du samler virksomhederne og de mennesker, du taler med, ét sted, og ser, hvor langt du er med hver enkelt, fra første besked til kaffemødet.

Mist ingen tråde. I starten er det én eller to kaffeaftaler. Men snart har du mange bolde i luften, på mail, LinkedIn og sms, og nogle svarer hurtigt, andre langsomt. Netværkskortet viser dig med det samme, hvem der er ved at gå koldt, og Radar minder dig om, hvem der venter på dit svar.

Så det er ikke bare et overblik. Det er konkret hjælp til at komme i gang og holde gang i det.

Hvad koster Jobpace?

Du starter med 14 dages gratis prøveperiode, uden at oplyse betalingskort. Du har adgang til alle værktøjerne, og der er ingen grænse for, hvor mange analyser du kan lave undervejs.

Vil du fortsætte, køber du en periode:

99 kr. for én måned · 249 kr. for tre måneder · 399 kr. for seks måneder. Alle priser er inklusive dansk moms.

Der er ingen binding og intet abonnement, der fornyer sig selv. Når en periode udløber, stopper den, og du vælger selv, om du vil købe en ny.

Hvad sker der, når de 14 dage er gået?

Der sker ikke noget automatisk med din betaling, for du har ikke oplyst et kort. Prøveperioden stopper bare.

Du kan ikke længere køre nye analyser, men dine data forsvinder ikke, fordi prøveperioden udløber. Du kan i en periode stadig komme ind og hente det, du har lavet, og du kan når som helst købe en periode og fortsætte, hvor du slap.

Du kan også selv slette din konto og alle dine data i Profil, når du vil. Hvis du opretter en prøvekonto og aldrig bruger den, sletter vi den automatisk efter 90 dage. Det står nærmere på privatlivssiden.

Hvilke sprog virker Jobpace på?

Selve værktøjet findes på dansk, svensk, norsk, tysk og engelsk, og du skifter sprog inde i Jobpace. Analyserne kommer på det sprog, du har valgt.

Videoguiderne og denne side er på dansk indtil videre.

Kan nogen se, at jeg søger job?

Nej. Intet af det, du gør i Jobpace, er synligt for andre. Ingen arbejdsgiver får besked, og der bliver ikke delt noget videre.

Du kan læse, hvordan vi behandler dine oplysninger, på privatlivssiden.

Klar til at prøve det?

Dit første resultat tager ti minutter.

14 dage gratis. Du kan altid slette din konto og dine data igen.

Prøv Jobpace gratis